Velkommen til Bispegårdens Kunstudstilling
Bispegården Kunstudstilling - Adelgade 6 - 4400 Kalundborg
Åben tirsdag til og med søndag kl. 11 - 16 - Arrangør: Kalundborg Kunstforening
På ferniseringsdage åbnes der først ved ferniseringens start
Kalundborg Kunstforening
bruger ikke cookies.
Kørestolsbrugere og gangbesværede: brug venligst indgangen i Munkesøgade 5 (op ad rampen).
Bispegården er åben
Skotte Mania
Wiliam Skotte Olsen 80 år
Wiliam Skotte Olsen var en ganske særlig kunstner og person. En begavelse både visuelt og akustisk, som levede et meget specielt liv. Han bevægede sig uden for kunstlivets cirkler og gik helt sine egne veje. Skotte besad en intensitet, og han malede billeder med lynets hast. Ekspressive og koloristiske værker med figurer, ansigter og tårnhuse ofte svævende frit i rummet i kalejdoskopiske anordninger uden hensyntagen til tyngdeloven.
Nu, 20 år efter hans død, gør hans værker stadig indtryk på publikum. Nye samlere er kommet til og er blevet opslugt af Skottes univers. Denne udstilling er blevet til, fordi ejere af Skotte billeder velvilligt har lånt deres billeder ud - TAK. Nyd denne spektakulære udstilling af Skottes billeder, hvor originalitet og vitalitet indfanger dig med en magisk tiltrækning.
Sidste dag 27. april
- o - o - o - o - o - o - o -
Martin Bigum: Min personlige kunsthistorie
Foredrag, i samarbejde med Biblioteksklubben
Den 1. april, 19-21 i Kino den blå Engel
Se mere, og køb billet, her.
- o - o - o - o - o - o - o -
Foredrag med Kunsthistoriker,
dr.phil. Mikael Wivel
entre 75 kr.
4. april kl 15:00 på Bispegården
Billetter købes via Place2Book her.
Benyt gerne lejligheden til at se eller gense den aktuelle udstilling om WSO inden foredraget.
Farvens Magi Wiliam Skotte Olsen – 80 år
Wiliam Skotte Olsen ville være fyldt 80 i dag. Men sådan skulle det ikke være. Han døde allerede i 2005, slidt op efter 40 års forrygende indsats. Skotte Mania. Skotte var et af de mest lysende talenter i det 20. århundredes danske malerkunst. Han bragede igennem til berømmelse allerede på sin første separatudstilling i 1966, kun 21 år gammel. Men på trods sin ungdom var hans billeder ikke bare forbløffende autoritative, men også decideret overrumplende i farven. Noget tilsvarende fandtes ikke i samtidens danske maleri. Skotte var om nogen 1960ernes maler, men ikke kun det. Helt frem til 1980 malede han med en stadigt stigende intensitet sine billeder med samme, mærkeligt skævvredne sikkerhed. Siden blev hans indsats dog både mindre eventyrlig og mere forudsigelig, om end Skotte aldrig mistede sin særegne sans for farvens magi.
Mikael Wivel lærte Wiliam Skotte Olsen at kende allerede i 1964 og har fulgt ham lige siden, både som ven og fortolker. Han har skrevet to monografier om Skotte og stået for to store, retrospektive udstillinger af hans værker, den første i Paris i 1982, den anden i København i 2010. Han vil fortælle, hvad han husker om Skotte og sætte ham på plads i den danske kunsthistorie.
- o - o - o - o - o - o - o -
Kalundborg Kunstforening er på Instagram:
#kalundborgkunstforening
- o - o - o - o - o - o - o -
Udstillingerne støttes af Kalundborg Kommune.
- o - o - o - o - o - o - o -