Lundbyefestival - ekstramateriale

Velkommen til Bispegårdens Kunstudstilling

Bispegården Kunstudstilling - Adelgade 6 - 4400 Kalundborg - tlf.: 2021 1769

Åbent alle dage kl. 11 - 17, frem til den 2. september - Fri entré - Arrangør: Kalundborg Kunstforening

Kørestolsbrugere og gangbesværede: brug venligst indgangen i Munkesøgade 5 (op ad rampen).

Kalundborg Kunstforening

bruger ikke cookies.

Lundbyefestival #lundbye200år

 

7. juli – 2. september 2018

 

J. Th. Lundbye var maler, tegner og grafiker. Han blev kun 29 år, men nåede alligevel at blive en af guldalderens (ca. 1800 – 1850) mest anerkendte malere.

 

Festivalen arrangeres af Kalundborg Kunstforening og Kalundborg Kommune sammen med andre samarbejdspartnerne.

 

Festivalen støttes af:

  • Kalundborg Kommune,
  • LAG Midt-Nordvestsjælland,
  • Liv i Kalundborg,
  • Bistro Bispegården,
  • Bent O. Jørgensens Fond,
  • Dr. Margrethe og Prins Henriks fond.
  • Birthe og Jens Hartvig Jørgensen,
  • Brand af 1848 Fond,
  • Rotary Kalundborg,
  • Augustinus Fonden,
  • Aage og Johanne Louis-Hansens fond,
  • Oticon Fonden.

Interview med Maja Lise Engelhardt:

 

- Lundbye er stadig derude

 

Billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har et livslangt og nært forhold til guldaldermaleren J. Th. Lundbye. Hun er med i styregruppen for Kalundborg Kunstforenings store sommerfestival i anledning af 200-året for Lundbyes fødsel.

 

Af Ole Brandt.

 

- Lige fra jeg overhovedet begyndte at interessere mig for billeder, har han været min største stjerne. Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt har et livslangt og nært forhold til guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye. En passion, der næres af, at hun er vokset op i netop de landskaber omkring Kalundborg og på Røsnæs, hvor Lundbye også færdedes.

 

Lundbye blev født i Kalundborg og boede her, hos bedsteforældrene, i otte år af sin barndom og bevarede en nær tilknytning til byen og egnen. Her fandt han nogle af motiverne til de billeder, som i dag er tæt knyttet til guldalderen og det nationalromantiske maleri i midten af 1800-tallet.

 

- Som barn fik jeg foræret "Kaalunds fabler for børn", og jeg skulle altid læse op af den for mine to søstre, fortæller Maja Lisa Engelhardt.

 

Bogen med Hans Vilhelm Kaalunds dyrefabler på vers fra 1845 er illustreret med Lundbyes nu klassiske tegninger af hoppen og føllet, lænkegrisen, den dræbte andemor med de efterladte ællinger, hunden, der stirrer efter det bortsejlende skib og mange flere.

 

- Han tegner dyr med et udtryk, som er så personligt og anderledes end den fotografiske gengivelse. Hans tegninger til fablerne får børnenes fantasi til at leve. Der er en særlig uskyld over hans måde at tegne på. Han elskede dyr og natur, og det er dér, han er stærkest - og så den måde, historien er med i hans billeder på, siger Maja Lisa Engelhardt.

 

Mange slægtskaber

 

Men det slægtskab, hun føler med Lundbye, handler om mere end geografi og kunstnerisk inspiration.

 

- Der er så mange lighedspunkter: Interessen for naturen, for Søren Kierkegaard, for oldtidens spor i landskabet. Lundbye er og bliver mit evige forbillede, siger hun.

 

- Lundbye var et søgende menneske. Troende og søgende. Jeg føler, at vi har mange slægtskaber sammen, og det er skønt at føle slægtskab med en maler, som levede for næsten 200 år siden. Lundbye døde så ung - kun 29 år gammel. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg begyndte at udstille netop som 29-årig.

 

Kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen har ligesom Maja Lisa Engelhardt været optaget af Lundbye hele sit liv, og han ser også forbindelsen.

 

Et sted skriver han: "Maja Lisa Engelhardt er vokset op sammen med Lundbye i Kalundborg, de to har fulgtes over de åbne stræk og gennem de snævre stier, som karakteriserer Røsnæs. Forholdet til Lundbye er så nært, at jeg nærmest betragter det som et meningsfyldt tilfælde, at Maja Lisa Engelhardt først var parat til at udstille, da hun havde samme alder som Lundbye, da han døde."

 

- Lundbye var forud for sin tid. Han måtte stille til spot og spe, da han på Charlottenborg udstillede et billede af en kostald. Det var ikke fint af udstille en kostald. Han er lidt uden for nummer. Han maler det, han føler, og ikke kun det, han ser. Han er sin egen.

 

- Endnu i dag er der bestemte steder, hvor man siger: Det er som et Lundbye-billede. Det kan være lyset, der falder over et lille stykke græs med en mælkebøtte.

 

- Lundbye er stadig derude, hvis man kigger efter, siger Maja Lisa Engelhardt.

 

Et helhjertet ja

 

Hun havde ikke brug for betænkningstid, da Kalundborg Kunstforening spurgte om hun, som er anerkendt som en af sin generations mest markante danske billedkunstnere, ville være med til at sætte en udstilling sammen i anledning af 200-året for Lundbyes fødsel. Hun takkede straks og helhjertet ja og er medlem af styregruppen for den otte ugers festival hen over sommeren, hvor udstillingen er en hovedbegivenhed.

 

Udstillingen med godt 100 billeder bliver vist fra 11. august til 2. september på Bispegården i Kalundborg, og der vil være både tegninger, malerier, akvareller, dagsbogsnotater og grafik. Alle billeder er privatejede, og det gør, med Maja Lisa Engelhardts ord, udstillingen både sjov og anderledes.

 

- Der er ikke noget sjovere, end når private samlere viser deres ting frem, siger Maja Lisa Engelhardt, som kuraterer udstillingen sammen med kunsthistorikeren Sarah Fredholm. Og som selv bidrager med omkring 30 malerier, tegninger og skitser fra sin private Lundbye-samling.

 

Et bord dækket op med Lundbye

 

- Her stod vi foran et bord fuldt af Lundbye, efter at billederne var samlet sammen og bredt i den gamle byrådssal på Bispegården i Kalundborg. Det var helt vildt, for mange af billederne ikke udstillet før - ja, flere er ikke registrerede. De giver os en mulighed for at vise Lundbye på en ny måde - at genopdage ham som en nutidig maler og give et nyt indblik i hans billedverden.

 

- Lundbye var ikke naturalist. Han malede naturen, som han ville have, at den skulle se ud. Han malede essensen af landskaberne. Han elskede dyr, og han tænkte ikke på, at det skulle være anatomisk korrekt, når han tegnede og malede dem.

 

- Ingen har som Lundbye kunnet male det danske landskabs lys, planter og dyr, så man kan se, føle og dufte det. Du får lyst til at vandre ind i hans landskaber og gå på opdagelse i dem. Jeg kigger på ham hver dag. Jeg elsker hans billeder.

 

- Lundbye var den største guldaldermaler, siger Maja Lisa Engelhardt.

Maja Lisa Engelhardt studerer et af Lundbyes dyrebilleder. - Udstillingen vil give et nyt indblik i Lundbyes billedverden, siger hun.

Foto: Peter Andersen

Johan Thomas Lundbyes betydning for Kalundborg

Af Jens Balslev

 

Det er svært at få øje på nogen anden kunstner eller kulturpersonlighed i historien, som Kalundborg har mere grund til at hædre og være stolt af, end Johan Thomas Lundbye (1818-1848). Lundbye er født i Kalundborg, men flytter til København som 8-årig, da faren får arbejde på Kastellet. Men han bevarer livet igennem en tæt kontakt til Kalundborg og egnen omkring, og han kom hertil igen og igen. Dels gennem sine bedsteforældre på moderens side som boede i Kalundborg hele deres liv, sin broder, der var landmand på Røsnæs og dels igennem sin morbror, Pastor Bonnevie, der var præst i Vallekilde. Hans forelskelse i Louise Neergaard på Vedbygård ved Ruds Vedby, trak ham også til egnen i flere omgange. Da faderen dør i 1841 flytter moderen tilbage til Kalundborg for at holde hus for sine forældre, og da Lundbye var ualmindelig tæt knyttet til sin moder, trak det ham ofte til egnen. Han havde et kompliceret sind med hang til melankoli, men når han var på tur med skitseblokken i sin barndoms landskab, havde han det bedst.

Sit korte liv til trods, har han sat et afgørende præg på dansk malerkunst, og regnes for at være en af de afgørende skikkelser i det man betegner som ’Guldalderen’ i dansk malerkunst. Han er f.eks. den kunstner fra perioden, hvis værker har fået mest plads i samlingen på Statens Museum for Kunst. Over indgangen til Den Hirschsprungske Samling hænger et stort relief, der forestiller Lundbye siddende med sin skitseblok omgivet af børn og dyr på en mark. I Henri Nathansens klassiske stykke ’Indenfor murene’ er der en scene, hvor hovedpersonen Levin hos sin fjende reagerer på et maleri af Lundbye, som denne har hængende. Levin synes, at maleriet …’lugter af kostald’. Der har de seneste år været afholdt flere store nationale udstillinger af hans værker, hvortil der er udgivet omfattende bøger, der beskriver hans kunst, liv og virke.

 

Først og fremmest var han tiltrukket af naturen omkring Kalundborg. Mange af hans hovedværker er dels fra Kalundborg by, men i høj grad også fra egnen omkring Vallekilde, Dragsholm og Vejrhøj, foruden kysterne ved Asnæs og Røsnæs. Her fandt han udtryk for storheden i landskaberne og fandt ind til en ide om det særligt danske ved naturen. Han udtrykte selv at det var hans mål ’at male det kjære Danmark’. Selv hans dannelsesrejse til Italien forstærkede blot hans trang til at komme det enkle ved den danske natur nær. Det er naturligvis ikke ene Lundbyes fortjeneste at selv vore dages forestilling om den ægte, uspolerede danske natur kan spores tilbage til Guldalderens malere, men hans andel heri er svær at overvurdere. Når vi i dag skal tage stilling til fredninger eller opstilling af vindmøller eller lignende, indgår den forestilling om den ’ægte’ eller ’sande’ natur, som Lundbye stod for, som en væsentlig del af argumentationen. Han evnede at indfange den høje skyhimmel med et særligt nordisk lys, de særligt kurvede landskabsformer, der er så typiske for det danske istidslandskab, at fange de spor af Danmarks lange historie, som findes i landskaberne, han lod det dyrkede kulturlandskab falde naturligt ind mellem uopdyrkede strandenge og skovpartier og han lod sine færdige værker befolke af levende skabninger, børn og arbejdende voksne og avlsdyr. Langt størstedelen af hans værker har motiver fra Vestsjælland og Nordsjælland og rigtig mange fra det, der i dag udgør Kalundborg kommune.

 

Lundbye var et usædvanligt reflekteret, søgende og skrivende menneske. Vi har rigtig mange dagbogsoptegnelser og breve fra hans hånd, der vidner om hans refleksioners inderlighed og format. Af disse fremgår det bl. a. tydeligt, at han føler sig særligt knyttet til Kalundborgegnen og sin mor her. Men det fremgår også at han var på omgangshøjde med tidens førende tænkere og kulturpersonligheder. Således kom han i N. F. S. Grundtvigs hjem og var bedste ven med dennes søn, folkemindesamleren Svend, men også draget af faderens tanker om nordisk mytologi, enkle gudsbegreb og inderlige danskhed. Paradoksalt nok var han i de senere år også stærkt påvirket af Grundtvigs modstykke, filosoffen Søren Kierkegaard. Specielt dennes tanker om forholdet mellem gudstro og jordisk kærlighed kom til at betyde rigtig meget for ham. Måske kom det til at stå i vejen for at han kunne realisere sin sidste, store kærlighed.

 

Han har vellidt blandt sine malerkolleger og venner som Læssøe, Jerichau, Købke og især P. C. Skovgaard stod ham meget tæt, og især sidstnævnte havde han et nærmest broderligt forhold til. De malede sammen, vandrede gennem det sjællandske landskab sammen, forelskede sig i samme pige, og Skovgaard var flere gange med i Kalundborg og var en god bekendt af hjemmet.

 

Som nævnt indledningsvis er det svært at få øje på nogen kulturpersonlighed fra Kalundborg-egnen, der i indflydelse og format kan måle sig med maleren Johan Thomas Lundbye. Nævner man eksempelvis nobelpristageren Sigrid Undset, vil man hurtigt opdage, at selv om hun har fået opkaldt både sit fødehus og en skole efter sig, så er hendes tilknytning til byen dog perifer. Hun er ganske vist født her, men efter tre år flyttede hun med familien til Norge, hvorfra hun skrev og virkede resten af sit liv. Man kan vælge at lade Kalundborg være knyttet til grundlæggeren Esbern Snare og hylde hans ry som blodig korsfarer, men vores kendskab til ham fortoner sig i tåger og mytologi.

 

Eller man kan vælge og sige, at en kulturpersonlighed som Kalundborg gerne vil være kendt for, kunne være maleren Johan Thomas Lundbye, hvis værk er uløseligt forbundet med Kalundborg og landskaberne omkring, og hvis indflydelse på dansk malerkunst og dansk selvopfattelse er umiskendelig og stor. Det kunne man bl. a. gøre ved i sommeren 2018 at lægge alle sejl til ved fejringen af 200-året for hans fødsel.

Tilbud til kunstforeninger.

Program for hele festivalen.

Kan hentes i papirudgave på bl.a. Bispegården.